Regelsæt for optagelse på DBSKs hjemmesides lister over avlshanner og avlstæver, parrings-og hvalpeliste og opdrætterliste.

Lister over avlshanner og avlstæver.

På listerne over avlshanner og avlstæver, kan kun stå hunde der opfylder følgende:

  • DKKs stambogsføringsregler
  • Hunden skal være præmieret på mindst en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good, eller avlsgodkendt på specialklubbens avlsgodkendelsesarrangement
  • Hunden skal være HD-fotograferet og have en officiel HD-status registreret i DKK med status A, B eller C.
  • Hunden skal være AD-fotograferet og have en officiel AD-status registreret i DKK med status 0 eller 1.

Parrings-og hvalpeliste.

På parrings og hvalpeliste kan kun stå kuld, hvor begge forældredyr opfylder følgende krav:

  • Begge forældre skal før parring være præmieret på mindst en FCI/DKK anerkendt udstilling med mindst Very Good eller avlsgodkendt på specialklubbens avlsgodkendelsesarrangement.

  • Begge forældredyr skal før parring være HD-fotograferet og have en officiel HD-status registreret i DKK med status A, B eller C.

  • Begge forældredyr skal før parring være AD-fotograferet og have en officiel AD-status registreret i DKK med status 0 eller 1

Hvis en opdrætter gentagende gange overtræder DBSKs etiske anbefalinger, kan bestyrelsen, efter indstilling fra avls-og sundhedsudvalget, beslutte at den pågældende opdrætter ikke kan få formidlet sine hvalpe gennem hvalpeformidlingen.

Opdrætterliste

På opdrætterlisten kan stå opdrættere, enten med navn eller kennelmærke, man behøver ikke kennelmærke, hvis man ikke opdrætter mere end 2 kuld indenfor 12 mdr. se DKKs kennelmærkebestemmelser.

Generelle betingelser for optagelse på listerne:

  • Ejer /opdrætter skal være medlem af DBSK, ved medlemsophør fjernes hundene automatisk fra listerne.
  • Ejer er bosiddende i DK.
  • Dispositionsret ligestilles med ejerskab.
  • Bestyrelsen fastsætter pris for optagelse på listerne
 
Webdesign: andersdahl.net - Copyright © 2010 by: Dansk Berner Sennen Klub. All right are reserved.